Grønne Guldkorn spirer

Skriveblokade er en meningsløs tilstand. Min pens regelmæssighed har gennem tiden været præget af varierende blækmængder. Måske på grund af øget selvkritik svandt energien – lysten – og senere rev de voksende ambitioner muligvis tænder ud af den forkerte mund – min egen.

Dengang da blodet på skrivetanden var rødest, fik jeg min første og helt egen stenogramblok i skolepraktik hos Jyllands-Posten. (Ikke den rigtige avis for mig, men her var jeg dog i gode hænder.) Siden da har jeg fået endnu flere blokke og steder at kradse ord ned. I journalistværkstedet på produktionsskolen for eksempel. Og nu hvor jeg havde et par røde blokke, kunne produktionerne samles! Paradoksalt blev det til spredte skrib-, skrab- og skrublerier; det meste blev aldrig færdigskrevet - og slog vist i øvrigt heller ingens tænder ud. Det gav ikke mening.

Til sidst ville jeg ikke have kaldt mig selv skrivende – som dengang jeg skrev livet løst – af lyst. Dengang havde jeg en klar retning mod målet, omend jeg ikke var klar over det. Men det gav mening, indtil jeg må have glemt den vigtigste faktor for skrivelystens liv, gåpåmodets tro og viljen til at besejre uretfærdighed, når ambitionerne ikke altid indfries. En faktor, der gør livet værd at kæmpe for. For du skal have en mening, et mål. At stile mod. Hellere over end slet ikke.

Og selvfølgelig skal du ramme den kinesiske skrivemur flere gange. Hver gang. Udviklingen sker, når du finder vejen om på den anden side. Og det kan vi kalde udfordringen. Uanset hvordan dit skriveliv har været, mister du aldrig lysten og meningen. Selvom der i lange perioder kan være tider uden ord.  Tik. Tak. Tik. Tak. Tak til stenogramblokkene. Det kan nemlig være i det små, du finder løsningen, når du vender og drejer murstenene. For at bygge meningsbroer over muren!

Der er stadig masser af blanke sider i blokkene. At skrive. Og er det i øvrigt ikke fantastisk at gøre fund fra egen fortid? Minderne inspirerer til nye ideer, der kan udspringe af de gamle, skitser som kan ses fra en ny vinkel, og du kan se, hvilken udvikling du i mellemtiden har gennemgået. Dét er fedt. Den anskuelse giver kladderne, du ikke er tilfreds med, en anderledes bedre mening. Sætningerne kan nu omformuleres, og ens rivende udvikling sætter efter formforbedringer, genskrivning med andre ord og udfordrende udtryk.

Meningen med en skriveblokade er, at du skal angribe lysten. Læse teksten på hovedet og lade andre læse den. Egentlig findes blokaden ikke. Det er kroppen, der fortæller dig, at du skal gå en tur! Eller læse i stedet for at skrive. Først finde din inspiration, indsamle dine guldkorn. Pløj marken og så dem så, mens de er allermest grønne, så de kan gro. I den rette jord. En mur giver mening at tage alvorligt. For den siger noget om, at du måske ikke skriver i dit rette element. I den rigtige tilstand af engagement.

Meningen for mig er din mening; din kreativ læsning, din kritiske reaktion – din konstruktive kommentar. Hvad mener du om det?