12. januar 2009
· Gemt i Forfatterkommentar · Tagged skitse lyrik
Slingrevals i flisekanter
Skyd, før du spørger drik – før du dør
Spørg, før du skyder dø, før du drikker
Det er blot en indskydelse
go’ nu nat – gå nu lige
hjem - hooost.
*
Sygt show
Frisk Hals-lakridsmikstur
en skælmsk flaskehosten
procenten noteres: 6,7
Alkokur? Sælgertyper
den bedste måde at blive
syg på er at holde sig hjemme
den bedste måde at være
syg på er at holde sig ude og fast-hold…e s i g selv
*
Jeg synes,
du skulle tænke noget mere på dine børn, når du kører så stærkt
som du gør.
Brag! Far kom først. I 18-nyhederne. Far?

***
Er poesi den stilfærdige provokation?
I vores virkelighed må man være let at afkode og nem at forbruge. Trods vor post-moderne tidsånd kræver lyrik lidt af sin modtager. Men lyrik kan betage og bevæge. Hvilke provokationer kan i virkeligheden det? (Tak til JKC, tanten.)
5. januar 2009
· Gemt i Det lyriske du og jeg · Tagged drømme lyrik
ÅBNINGSTIDER ÆNDRET
Drømmeland holder døgnåbent
…du vil opfylde dine drømme
før du glemmer dem, for…
hører du ikke efter
du’ i dit eventyr
følger regler
om at luftkasteller skal rejses
opføres inden for den tid vi har
til rådighed, tilpasser dig en model
kørt efter dit hoved
med ørebøffer på
i din egen tidszone
kysser frøer ikke prinser
men prinser frøer – som så dør
af iltmangel, logisk er dét, ligesom
det ene udelukker det andet og omvendt
du kunne leve alle ni liv
du kunne fortsætte forevigt
du kunne give mig et andet valg
håndskrevne breve
letter let fra din hånd
via l y s e r ø d skyvæv
jeg er næsten nødt til at kvæle -
kremerer din kedsomhed
kaninkrudt i din lille krop
popper op – stor forvandling
NU kører du i ét stræk til Paris
vi flyver over natten
dit hjerte pumper
derfra slår
en knytnæve i natbordet
du slår motorerne fra
styrter ned
ad en hård
trappeopgang
du vågner
din dyne dryser
det er mandag morgen