28. november 2008
· Gemt i Det lyriske du og jeg · Tagged mønster lyrik
Du bryder
med et mønster
du ikke bryder dig om
Du bryder det desværre kun med nye
og det frustrerer dig, selvfølgelig gør det
det gør det da – det’ da det der’ galt, det da
dig selv den er hel gal med, det siger sig selv
og det siger du i hvert fald til dig selv og til de
andre, som jo kun vil bekræfte dig i din analyse
du bli’r hvad du gør
så se mønstrene
og bryd dem
du’ dit ansvar og dine drifter driver dig
du bryder altså mønstret
med nye mønstre
og sådan sker du
din mønsterelev!
udvikling som en steppebrand
step one, one step to own yourself
bryd for helvede med konventioner
tag det videre, gå over grænsen, gå
amok i begær [begrund] begejstr fler’
fjer til de ler, beskriv, bedriv
til mer’ vil ha’ mer’
som vold avler kold – arv, wauw:
du kan blive meget mere end du er i dag
du er meget mere værd
end det stykke papir du er skrevet på
så tag dig for fanden ikke af det og dem
men tag dig sammen og tag hånd om dig selv
gør det selv, tag fat og tag og fat at
offerrollen hører til Hollywood, hører ikke til dig
jeg er mønstereksemplet:
TANKEN DER TALTE
22. november 2008
· Gemt i Ind bag ordene · Tagged samtale lyrik
springvokaler
taler så tilfældigt
som placeringerne
i hestevæddeløb
smisksmask-ord
sker på tungen
som snefnug
knaser lidt, let glemte
(men)
ordspillemænd
evig-rytmikker
som tetrisbulen
aldrig lukker
ordafhængige
slæber umiddelbart
på tunge ting
men tungen
sliber dem til
19. november 2008
· Gemt i Ikke kategoriseret · Tagged skæbne lyrik
en nodemand
sætter sin avis i døren
klemmer sig ud i gaden
og indleder sin jagt
på dagens gerning
han parerer en byge
redder glemt hat i metroen
afleverer smilene i hånden
og under en tigger en tier
som dagens mand
på papiret vinder han
en plads i himlen
som ugerne er omme
savner han et glas
i solen
ingen orienterer sig i
noteringer på papiret
andedammens ænder
fodrer han med bagerbrød
retter i farten et skævt maleri
og opdager i sin rude
dagens p-bøde
forklarer kommunen
arbejdet har fyret ham
han aldrig før har bedt om hjælp
med det forhindrer ikke
dagens afslag
nodemanden
kan ikke længere
klare sig selv
så han må omlægge
sine lån
og stadig holde
helbredet, håbet
og humøret højt
ved dagens sang
16. november 2008
· Gemt i Det lyriske du og jeg · Tagged lyrik formdigtning
Før stilhed
og alkoholprocent
klapper hun tangenterne
som var de halvvoksne men små
Børn skal aes blidt og uden brutaliteten
ens hænder ikke formår at undgå i et misbrug
man i årevis har lagt for dagen - det misbrug af tid
man ikke har taget sig og undskylder med var vejen ud
af ens situation med et ansvar man ikke erfarer i ens position
Han har påtaget sig ansvaret
og udøver voldtægt på sin varetægt
i en alder af femogfyrre og en led(er)stilling
en nul-nul-løsning i ingens favør med et uopgjort
resultat af lidelser, tilstande af fravær og omsorgssvigt
Hun tapper op
mærker et stødt svirp
der påvirker stemmebåndet
som træder i karakter og rammer
følelser de ikke tænkte fandtes herinde
Barnet flipper ud
eller ligger foran et tv
mens de andre søskende
i ukompetence må træde til
Som småbørnsforældre i en alder af umyndighed
alle i hysteri der driver vanvids vin med sig
ned i flaskens bittert boblende bund
af selverkendelse: vi rammes
alle af ensomhedens
usikre vaklen
som nu
4. november 2008
· Gemt i Det lyriske du og jeg · Tagged lyrik, vendepunkt
Sange kan sagtens sidde dér i barken
rutiner har jeg det straks sværere med
… alt det jeg ka’ li’
jeg prøver hårdt
at finde på
at fremstille
at undgå
andre – prøver hårdt
at tænke sig
at tematisere
at gentage sig selv
du mærker efter hånden
alt starter i tankeværker
og ender glemt
i lommer
i vaske(n)
jeg vil godt holde fast på dig nu
jeg vil umådeligt
GERNE GRO i GODtro
i andres hænder
med skæbnen for panden
og kuglen på rette sted
derefter skal det blive
– og herefter er vi i gang
stol trygt på mig
jeg har ikke fortiden på tryk
det trykker mig ned
men på de samme sider
som før
ingen læser
i stiv kuling du bladrer i
for lang tid – er gået
altimens jeg igen har ting at sige
igen
jeg ta’r dig!
som storm lygtepæl
tager noget
trykket med sig
som lys i graven
gemt i glemmebogen.
Jeg fik engang et råd:
Glem alt, du før har vidst!
VELKOMMEN TIL MIT HOVED
nu tegner vi linjerne op
uden for banen – og streger i en anden kontekst:
jeg har tænkt mig at slå op med min ordbog
