Grønne Guldkorn spirer

vi hører om bedre udsigter
men er søsyge af at vente

jeg lægger fra kaj
mens du lægger op
i mødet med mænd
med kom i land-miner
så legen løber løbsk
i øjenhøjde, lige lidt under
bæltestedet

jeg er havnet i stormvejr
vi i hver sin havn
du er åleglat – så det sejler
i deres vindblæste ansigter
hvide som skudens flag
dine slanke sildeben
sætter sig som fiskeben
i min gale hals

jeg går til køjs
i bordet
og trækker lidt luft
langt ude
aner det blå
ud af øjenkroge -
et hav af våd druk
   ulykke og uvejr
kommer i bølger

jeg er lastet
med tomme tanketorsk
når du løssluppen
spræller i maskerne
og trækker i land

Kaptajnen finder dig
i fremmed farvand
og du dæmmer aldrig op
for diskussion
hvornår går vi
over vore breder?

jeg vil have strammet op nu:
til tynd tråd trevler din line
mens min stramme mine
må navigere uden blink
    hvor er mit fyrtårn
           og de klare
stjernestunder?

jeg slår benene væk
under dine fiskeretter
uden ben
for farvandet går i fisk
og jeg skal fiskes op
fra bunden af
havflasken

jeg bliver gennemblødt
hvis ikke du letter anker
hvis ikke vi går i havn
og begge kan bunde
i samme båd 

går du ikke hele planken ud
hopper jeg over bord
og falder også i