Dødsenstrist, tragisk og måske endda forargeligt at trække på forfald og død?
Jovist! Døden indefra er for os overlevende – tilbageblevne – umulig at skildre. Af gode grunde. Men det at tale om døden kan være afgørende. For hvordan forholder du dig til døden? Det er alt afgørende. På kanten mellem liv og død – er det egentlig ikke også her, du lever, sådan rigtigt? Men hvem vil være dér ude på det dybe?
På dybt vand lærer du af udfordring i at holde dig oppe – og kommer med ny energi videre, hvis du da ikke synker i! Men på dette tankeplan er det værste, der kunne ske, at man tænkte sig ihjel. Ligesom med latter. Jeg dør af grin. Mellem grin og gråd – ja, igen på kanten.
Modsætninger er et tilbagevendende tema og altid aktuelle at behandle. Uanset hvilken side man så vælger, frister glansbilleder. Og sjældent bliver det vellykket. Ikke når det er den snavsede tanke, den moralsk forkerte handling, det mindre hæderlige – den dårlige omtale, som skaber interesse i vor tid.
Har det nogensinde været anderledes – og kan det blive det? – fristes man til at spørge. Jeg tror det desværre ikke. Så gem dine glansbilleder i samlemappen, vis dem på Facebook eller træd ind i dem til weekendens tidlige nattetimer. Så længe det varer, og så længe glansbillederne holder, når døden nu engang hurtigt bliver mere interessante – og spillevende.

Aleksandra sagde,
1. juni 2008 @ 16:06
Sådan som du kan kombinere dine mørke/triste/lidt håbløse sider med alligevel firkløvere og forventninger! Tegningen er vel sigende – kvalme og lede, men alligevel på en vittig måde! Måske er det det livet drejer sig om?