Spin
som en snurretop
Det kan gå
- or it doesn’t
Det kan dø (ud)
men lader det
leve
lader op
- så lad gå
Sluger
pillerne
rejser
reeej…ser
mig op
og går
Denne kamp har varet for evigt
og nu skal jeg også til at gå
med et halstørklæde som
dækker hår og derfor
burde hedde et
hårklæde
Alt indhold er slettet
find ny røre
at forme
og nye former
at røre
Når jeg (ud)giver noget gratis, forventer jeg gerne at få en anden gratis glæde igen. Gør du ikke det?
“Håbløst håbefuld.”
I dette tilfælde er det ord mod ord. Men idet du ikke har givet mig igen, er det nu blevet lukketid.
Her er kun koldt vand tilbage. Tap. Tap.
Og tak.
Under min hat
af tidlige tanker
rammer solen
muren
De er her allerede
de små konsumenter
kommet ud af en kælder sort som Kul
torvet, hvor Hus Forbi-sælgerinden
slæber sig ad helvede til
med stok over stenene - knock, knock
nok kun i mit hoved
får jeg aldrig nok
af byens våde asfalt
under fodsålerne
i sikkerhedssko
et nummer for store
så der er plads til hotte
sandbanker og -slotte
jeg vandrer rundt med
i mit intakte kranium
Den indre radio rumsterer
frekvenserne fejder indbyrdes
i en kamp om at tabe fornuften
når du har hengivelse på hjernen
Kærlighedstrommer
giver energi som et elværk
jeg tænder
på toppen
af telefonen (har sparet på farten)
i topløse tanker
når du ku’ skrive
hvert øjeblik
i mit hoved
Super-in
Tentative aftalerSiden ankomsten af mobiltelefonen, stress som folkesygdom på linje med urinvejsbetændelser og autoriteternes generelle (for)fald er alle aftaler nu muligvise, formentlige og medmindre andet dukker op.
Her har LiSTEN fat i noget!
Hop over bord
er ekstrem handling
men om nogen nødvendig
i vores situation – i din
Til vands
alle sømænd spejder
efter dine slanke sildeben, som sætter sig
i min gale hals
som fiskeben
Du møder dem
i øjenhøjde
dér lidt under navlen
og det kan jeg ikke
slet ikke kapere
så før du ved af det, har jeg bedt dig gå
hele planken ud
Til lands
sætter jeg kursen
mod en stor fangst
måske for ambitiøst
sætter jeg sejl
med skibsbrud
Du er blevet min tanketorsk
der smutter ud af hænderne
når jeg ikke er ude for at fiske
men kun ser bølger
ud af øjenkroge
våde af uvejret
vi må ride af
For jeg er træt af at være frustreret
når du kigger væk og ikke hører
at jeg er ved at gå over mine breder
når du er den løsslupne fisk
der spræller i nettet
åleglat og glad for at være
uden at værdsætte hvor du er
vi er i hver sin havn
og aldrig hinandens
Du er fremmed farvand
for du er smukkere indeni
end nogen anden
jeg før har rørt
og forført
men du gør mig
søsyg af at vente
på bedre udsigter
Du er en stram Line
der er blevet trevlet
til tynd tråd –
legen løber løbsk
Så når du har været inde
og prøvet dine grænser af, er færdig med at forsøge
at få det hele med
og ikke længere mangler andet
end mig
så hop igen ombord
Hvis vi nogensinde
havner i samme båd
og begge kan bunde
Cirkler
vindstille
omkring
blafrer
Cirkler
om mit motiv
jeg justerer
så det knirker
jeg manipulerer
til det virker
ta’r et still: Still going strong
det er sådan jeg kan lide det er sådan det fungerer
men når jeg mærker
jeg
bli’r for tæt med
mig selv
går jeg
grassat i granat
æbler
jeg æder
mig selv
lige så stille
Cirkler
driver mig ud
i
P
A
N
I
K
!
og ind i vanvid
igen
Det er dødsenstrist, tragisk og forargeligt at trække på forfald og død.
Jovist! Ikke desto mindre er dette et område, som også jeg kan bruge og vil finde ny inspiration i. Døden indefra er for os overlevende, tilbageblevne, umulig at skildre. Men at den er vigtig at tale om kan være afgørende – har jeg hørt erfaret.
Hvordan man forholder sig til døden er alt afgørende. For på kanten mellem liv og død - er det egentlig ikke også her, du lever? Sådan rigtigt. I hvert (positive) tilfælde er det derude på det dybe hav, at du lærer og med ny energi kommer videre – hvis du gør.
Men hvem kan lide ikke at være der, hvor man ikke kan bunde? Jeg har ikke lyst til at være dér ude, men forsøger. Og udelukkende på tankeplan er faren svær at få øje på! Det værste der kunne ske var, at man tænkte sig ihjel. Ligesom med latter. Jeg dør af grin. På kanten mellem grin og gråd – ja, liv og død, igen.
Modsætninger er et tilbagevendende tema og altid aktuelle at behandle. Uanset hvilken side man så vælger, frister glansbilleder. Og sjældent bliver det vellykket. Ikke når det er den snavsede tanke, den moralsk forkerte handling, det mindre hæderlige - den dårlige omtale, som skaber interesse i vor tid. Og har det nogensinde været anderledes - kan det blive det? – fristes man til at spørge. Jeg tror det (desværre?) ikke.
Så gem glansbillederne i samlemappen eller til weekendens tidlige nattetimer – så længe det varer, når glansbilleder i forfald er nu engang mere interessante.
Så en spisekniv i rundkørslen
en aften på asfalten
overvejede at nævne det for politiet
De snaver!
Så pervest iscenesat nederen
tjek det lige, fandeme fårking
(på fladskærm – på youtube)
& hva’ zå?
I er misundelige fordi atvi har noget sammen
alene
(i ’amatør’ på hjemmesex.dk)
Nu protesterer du og råber:
for meget! – get a room, mayn
og jeg vil kun give dig ret, smilende
Forskellen er
jeg har nået
erkendelse
af real life
virkeligheden anno 2008
like what U C, now YouSee it?
you have to make a choice
- or not to be!
Jeg har rod i mit hoved
i ting & sager og tanker
om dig og alle de episoder
jeg ikke har ryddet op i-
ih – mit store rodehoved
med sindssygesymptomer
gi’r mavefornemmelser
af ikke diagnosticerede
dårligdomme
Ryd tankerne, ryd dit bord!
Jeg har frister på mit bord
men jeg er meget mere fristet
til skemalagte overspring
som sku’ genkalde gåpåmod
til de givtige gøremål
men jeg klarer kun
mindre komplikationer i det krævende
systemkaos
Det roder, du roder!
Jeg roder rundt
i papirer
om eventyr – forældede (forældede, forældede, for helvede)
bunker af talrige tabeller og kort der kræver
kaosteori
afkaster kaosknuder i mit kosmos
og stopper min tankestruktur
så jeg må starte forfra
from scratch:
Dit værelse roder, ryd op!
